Hvalpe fra Kennel Hörmann fødes i huset og vil være inde hos os størstedelen af deres hvalpetid, derved har vi den bedste mulighed for at præge dem og de vil høre alle hverdagslyde som støvsuger, opvaskermaskine mv.
Inden aflevering til kommende familier tager vi hvalpene på køretur til skov og strand, de bliver trænet til kravlegård, løbegård, udstillingsbur og halsbånd.
Tæven og hvalpe tilses af dyrlæge senest 24 timer efter fødselen. Alle hvalpe modtager 3 x ormekur, 1. gang vaccination og er mærkede med microchip inden de rejser hjemmefra.
Hvalpene stambogsføres og sælges med DKK kennel kontrakt samt sundhedsattest fra dyrlægen.
Alle hvalpekøbere modtager en hvalpe pakke og information om sundhed og foder.
Hvalpekøbere forventes at HD/AD fotograferer samt at øjenlyse hunden når den er mellem 12 og 18 mdr.
Vi er medlem af Dansk Kennel Klub & Dansk Retriever klub
Det er vor vigtigste opgave at avle sunde, stærke, racetypiske og familie glade Golden Retrievere med overholdelse af DKK's etiske anbefalinger.