 |
 |
|
 |
 |
Lidt om os og vores familieopdræt
Min mand og jeg bor i Stenlille, i en nedlagt kreaturhandlerejendom midt på Hovedgaden. En dobbeltgrund i et villakvarter, med god plads, 150 m2 udbygninger og plads til at hundene kan boltre sig.
Jeg er vokset op med hunde fra jeg var helt lille, hvor mine forældre havde Collie og Sheltie opdræt gennem en årrække. Har deltaget i adskillige udstillinger, junior handling, pasning mv. og har altid været vild med dyr, på et tidspunkt havde vi næsten en helt Zoo hjemme bestående af hunde, heste, katte, kalkuner, gæs, ænder, geder, høns og et enkelt marsvin.
Ren afslapning efter en lang tur.
Vores første Golden
I 2005 forelskede jeg mig i Golden Retrievere og jeg fik derfor Emma, en lille pige på 3,8 kg i en alder af 8 uger. Emma udviklede sig til en skøn pige og vil altid være min øjesten. Jeg var dog ikke umiddelbart hooked på hele udstillingscirkusset, men kunne alligevel ikke dy mig for at prøve lidt udstillinger og det har så stille og roligt udviklet sig til mere.
En fast søndags tradition.
Kennel
Ideen om at starte kennel blev til og jeg gik på jagt efter en ny hvalp, kontakten til Dewmist blev skabt og jeg fik Dewmist Kimberley hjem fra Sverige. Jeg søgte Kennelnavn i 2009 og mit mål er opdræt af skønne Golden Retrievere, hvor sundhed, temperament og kærlighed til hundene er i højsæde.
Her gælder det om at komme først i sofaen og det benytter Ida sig gerne af....
Mine hunde - Mine "børn"
Mine hunde er mine "børn" og det vigtigste for mig er at de er sunde og at de alle får masser af kærlighed, knus og kram.
Alle vores hunde bor sammen med os indenfor, de er naturligvis alle overbevist om at de til en hver tid, har førsteretten på sofaen og sengen. De mener også at de indgår under kategorien skødehunde og at det er det mest naturlige i verden at blive liggende hvorsomhelst nårsomhelst, så det er os mennesker der pænt må gå uden om. Såfremt de ønsker at blive nusset eller kælet, går de selvfølgelig også ud fra at vi uden videre sætter alt fra os for at opfylde deres ønsker. Sker det ikke tages "skubbenæse" metoden i brug.
Og hvem kan modstå det ?
Kort sagt så er vi her i huset gået totalt i hundene og nyder det.
Ingen tvivl om at det er mors tøser !!!
M-T-A er min mand's anlægsgartner firma gennem de sidste ca. 20 år, nyanlæg, omlægning af haver, belægning, opsætning af hegn, træ terresser mv. hører alt sammen ind under hans arbejdsområder.
Hvilket jeg da benytter mig af til hundene..........
Det er dejligt at putte sammen, selv om der er masser af kurve til rådighed...
Vi ønsker at give hundene de bedste omgivelser, når vi er hjemme såvel som når vi er på arbejde. Derfor har vi bygget et hundehus med 3 store bokse og løbegårde hvor de kan være når vi ikke er hjemme, sikkert og i dejlige lyse omgivelser.
Men at sove der om natten er ikke et hit, det bedste sted er stadig og vil nok altid være lige ved siden af mor og far, og det er også sådan vi har det bedst.
Vi er én stor familie.
|
|
 |
|
|
|